Sådan kan du lovligt streame film og serier i udlandet
Når du hjemme i Danmark lovligt vil streame film og serier fra udenlandske streamingtjenester, skal du have abonnement på en VPN-tjeneste. Så enkelt er det. Med VPN kan du tilgå udenlandske servere og på den måde oprette abonnement på for eksempel amerikansk Netflix. Og det er fuldt lovligt.
Men lad os tage det fra en ende af. Hvad er VPN, og hvordan virker det? Virtual Private Network, VPN, betyder, at du opretter forbindelse til internettet via en VPN-udbyders server. På den måde oprettes et ‘virtuelt privat netværk’ for dig, når du er online. Ingen hacker, ingen myndighed, ingen streamingtjeneste kan se, hvor du rent faktisk befinder dig med din PC. De ser kun din VPN-udbyders server.
Din forbindelse krypteres, så det ser ud som om, du befinder dig på det sted, hvor VPN-udbyderens server befinder sig. Det er smart, af flere grunde. Ikke kun for at se amerikansk Netflix fra Danmark. Det er blandt andet også smart, fordi hackere, lurere og spioner af alle slags ikke kan tjekke, hvor du er, når du er online.
Din VPN-udbyders server er desuden spækket med beskyttelse mod alle slags malware og lurekiggere. Så ingen hacker kan nogensinde komme igennem til dig ad den vej. Du er beskyttet, din enhed er beskyttet, og du værner om dit privatliv. Samtidig kan du streame TV fra i princippet hele verden. Også fra Danmark.
Pointen er nemlig, hvad TV angår, at ligesom du kan ‘lade som om’, du er i USA ved at bruge din VPN-udbyders server i USA, kan du også lade som om, du er i Danmark. Selvom du er på ferie på Mallorca. Når du er i udlandet, vil den såkaldte ‘geoblokering’ normalt medføre, at du ikke kan se alt indhold for eksempel fra DR TV. Men med VPN kan du bare vælge at bruge VPN-udbyderens danske server, og så er alt godt.
Abonnement på VPN giver dig og dine enheder beskyttelse, og det giver dig privatliv i cyberspace. Derudover får du mulighed for at streame fra ethvert sted, altså forudsat at VPN-udbyderen har servere det pågældende sted. Når du vælger VPN-udbyder, er det derfor vigtigt at tjekke, hvor den pågældende udbyder rent faktisk har sine servere placeret. Udbyderen skal helst have mange servere i forskellige lande.
Når du har oprettet abonnement på en VPN-løsning, og du har fået installeret softwaren, går du bare i gang. Der er forskel på, hvor brugervenlig de enkelte udbyderes interface er. Men normalt vælger du bare, hver gang du går online, hvilken server du vil benytte. Vil du logge på i Danmark? I USA? Eller hvor?
Hvis du nu gerne vil se for eksempel amerikansk Netflix, så foregår det sådan her:
- Opret abonnement på en VPN-løsning
- Log på VPN-udbyderens server i USA (udbyderen har ofte flere servere i USA, vælg en østpå)
- Åben din browser og tjek ind på Netflix.com og vælg abonnement ( Netflix tror, du er i USA, fordi du bruger din VPN-udbyders amerikanske server, så du kører bare på)
- Betal og start med at streame (betaling med internationalt kreditkort, Dankort går ikke. Du skal opgive et amerikansk postnummer (østpå), find et tilfældigt på Google i forvejen)
Alt dette er som sagt fuldt lovligt. Det er lovligt at have VPN, og det er lovligt at oprette abonnement på Netflix – du betaler for både VPN og Netflix. Alligevel forsøger Netflix og andre store streamingtjenester at blokere for brugere, der ankommer via VPN. Tjek derfor, hvad din VPN-udbyder reelt tilbyder her.